Seneste nyt

Venstres nulvækst: Hul retorik eller skjulte nedskæringer?

Camilla Hersom (RV)
Camilla Hersom (R) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Selvom Venstre har travlt med, at “det offentlige skal køre længere på literen”, synes de selv at være løbet tør for benzin rent idépolitisk. Deres største politiske mål er nulvækst i den offentlige sektor. Det er ikke noget konkret bud på Danmarks udfordringer og derfor et fattigt mål i sig selv. Tilmed er det ikke troværdigt, når Venstre gik til valg på 0,8 pct. vækst i det offentlige forbrug og fortsat vil tilføre en række områder yderligere midler.

Radikale Venstre og regeringen ser ikke væksten i det offentlige forbrug som et mål i sig selv. Vi mener ikke at et tal skal være udgangspunkt og ramme for samfundets udvikling.

Vi har sammen med S og SF ambitioner om at fremtidssikre velfærdsstaten og håndtere tidens store udfordringer inden for blandt andet sundhed, socialområdet, uddannelse, erhvervspolitik og grøn omstilling. Det er vores udgangspunkt. Og på den baggrund beslutter vi, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse i de kommende år, når rammen fortsat er en holdbar økonomi.

Finansloven for 2013 er ansvarlig og indebærer en meget lille vækst i det offentlige forbrug, men regeringen har alligevel formået at prioritere yderligere ca. 4 mia.kr. til uddannelse, yderligere ca. 1,5 mia. kr. mere til sundhed og fastholdelse af historisk store forskningsbevillinger på over 20 mia.kr.

Radikale Venstre efterlyser en tilsvarende prioriteringsvilje fra Venstres side i deres plan for nulvækst. Den demografiske udvikling vil i sig selv kræve nedskæringer for 30 mia., hvis nulvæksten skal opretholdes frem mod 2020. Nulvækst kræver derfor prioritering, før det kan finansieres.

Venstres udmelding bliver endnu mere skizofren, når det angår konkrete politiske områder. I forbindelse med genopretningsaftalen fra 2010 besluttede VK-regeringen at tilføre sundhedsområdet ca. 5 mia. kr. mere i årene 2011-2013. Selv efter nulvækstmeldingen i sidste uge meddelte både Lars Løkke Rasmussen og Peter Christensen, at sundhedsområdet efter Venstres mening fortsat bør få tilført yderligere midler.

Finansieringsforslaget? Ifølge Lars Løkke Rasmussen: ”Der vil være områder, som kræver flere ressourcer - som sundhedsområdet. Det betyder, at så må andre dele af den offentlige sektor til at køre længere på literen, så der frigøres midler”.

Sagen er bare, at hvis sundhedsudgifterne stiger med 1½ mia. kr. om året, betyder det, at det offentlige forbrug vil stige med ca. 0,3 pct. årligt. Hvordan det hænger sammen med nulvækst skylder Venstre et svar på.

Nulvækst uden klare prioriteringer er umuligt. Ikke mindst, når der tilsyneladende er områder, Venstre ligefrem vil tilføre flere ressourcer.

Hvis Venstre kun vil bruge penge og ikke er i stand til at prioritere, er partiets nye nulvækstambition enten hul retorik eller også kan vi se frem til massive nedskæringer eller fuldstændig bortfald af en række offentlige opgaver. Læseren kan selv bedømme, hvad der er værst.