»Vi fyrer jo ikke ministre bare fordi vi er uenige med dem – for så kunne vi fyre hele banden«

En væltet og stribevis af forpjuskede ministre i bodsgang. Enhedslisten spiller igen hovedrollen på Christiansborg, når det gælder alt andet end det politiske indhold. Hvorfor gik det sådan, har Politiko spurgt partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen afviser, at Enhedslisten holder gang i blæsten omkring regeringen for på den måde at tiltrække vrede, røde vælgere. Foto: Linda Kastrup

Johanne Schmidt-Nielsen og de øvrige 11 mandater fra Enhedslisten kunne sætte et langt større politisk fingeraftryk, hvis de ville. De kunne gå i lære hos Pia Kjærsgaard og kopiere den måde, hun fik sine mærke­sager igennem over for Anders Fogh Rasmussen.­

Men det vil de ikke. Luften er iskold, og Thorning-Schmidt skal heller ikke i det nye år regne med et sikkerhedsnet fra Enhedslisten – hverken under uheldige ministre eller regeringen som helhed. Det bliver en usikker hoppetur fra tue til tue, indtil statsministeren vælger at trykke på valgknappen.

Først var der forhandlingerne om finansloven mellem regeringen og Enhedslisten, som brød sammen, og hvor finansminister Bjarne Corydon på en eftermiddag indgik en aftale med Venstre og de Konservative. Nogle uger senere trak Enhedslisten tæppet væk under justitsminister Morten Bødskov og udstyrede socialminister Annette Vilhelmsen (SF) med en næse af pæn størrelse. 

Hvorfor er det sådan?
 
»Når forholdet er så konfliktfyldt, skyldes det to ting. Det vigtigste er, at vi grundlæggende er uenige. Regeringen fører en politik, der ligger langt, langt til højre for det, de gik til valg på, og det betyder, at den politiske fælles­mængde mellem os og regeringen er betydeligt mindre, end vi havde regnet med. Det andet er, at der i regeringstoppen er en opfattelse af, at Enhedslisten ikke skal have nogen særlig indflydelse. Man opfører sig som om, man er en flertalsregering.«

Enhedslisten vil have større lighed, langt flere offentligt ansatte og et mere fintmasket socialt sikkerhedsnet. Ikke just regeringens politik. Den lægger tværtimod op til en stribe nye reformer i det kommende år med den blå blok. Og en EU-afstemning, som ligeledes vil kløve regeringen og Enhedslisten.

»Det handler ikke om dårlig kemi, eller om at vi ikke lytter til hinanden, eller at vi ikke kan være i stue sammen. Hvis det hele bare handlede om dårlig kemi mellem regerings­toppen og Enhedslisten, hvis det var så simpelt, kunne vi jo bare hyre Danmarks bedste parterapeuter. Men det er politik, det handler om og om uenighed.«

I sidste uge skruede erhvervs- og vækst­minister Henrik Sass Larsen så yderligere ned for temperaturen i det bundfrosne forhold mellem regeringen og dens parlamentarisk grundlag.

»Enhedslisten skulle tage en kop kaffe med Pia Kjærsgaard, for de proklamerede jo i sin tid, at de ville søge samme rolle i forhold til os, som Dansk Folkeparti havde i forhold til VK-regeringen. En god tanke. Det sørgelige er, at det kan de ikke finde ud af. Aldrig nogensinde hører man Enhedslisten komme ud fra et forhandlingslokale, uden at de begynder at skælde ud på os,« sagde Henrik Sass Larsen i Weekendavisen.

Endnu en bekræftelse på, at regerings­toppen ikke ønsker, at Enhedslisten skal have nogen reel indsflydelse, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

»Fred være med Henrik Sass. Det er blevet et halvårligt ritual for ham at gå ud i et eller andet medie og fortælle, hvor dumme vi er i Enhedslisten. Det må han jo om. Han skulle bruge sine analytiske evner til at finde ud af, hvorfor Socialdemokraterne står i en situation, hvor partiet i bedste fald bliver­ Danmarks næststørste parti efter næste valg.«Men hans pointe er jo, at I kunne få indflydelse, hvis I anerkendte regeringens grundlæggende økonomiske kurs og så fik indrømmelser­ på andre områder.»Dansk Folkeparti var jo grundlæggende enige i Foghs og Løkkes økonomiske kurs. Dansk Folkeparti stemte for afskaffelse af efterløn og en halvering af dagpengeperioden mod at få et par grænsebomme. Det er deres valg. men sådan arbejder vi ikke.«

Men hvis det kunne give jer større indflydelse?­

»Politik handler om at forandre samfundet. Vi stemmer ikke for aftaler, som trækker Danmark i modsat retning af, hvad vi står for. Det er mystisk at tro, at vi vil stemme for en skatteaftale, der øger uligheden markant i Danmark.«

Men et af problemerne er vel, at I ikke anerkender det økonomiske paradigme, som den nuværende regering tilslutter sig. At et større udbud af arbejdskraft skaber beskæftigelse, og at økonomisk vækst er godt for eksempel?

»Det helt grundlæggende er, om man tilstræber økonomisk lighed eller ej. Det gør Socialdemokraterne tilsyneladende ikke længere. Hver gang de fremlægger reformer, så øger det uligheden. Når man skal øge arbejdsudbuddet, glemmer de det element i ligningen, at der også skal være nogle arbejdspladser. Regeringens politik handler med hensyn til øget arbejdsudbud om at give til dem, der har meget i forvejen og tage fra dem, der har mindst. Det vil vi ikke være med til. Vi synes det er fornuftigt at indrette samfundet sådan, at der er et godt sikkerhedsnet, når man bliver ramt af ledighed.«

Men det er regeringen vel enig i, der skal bare være et større incitament til at tage et job?

»Jeg ved ikke, hvad Helle Thorning-Schmidt mener. Jeg forstår hende ikke. Hun holdt en god nytårstale. Problemet er, at der er himmelvid forskel på det, hun siger, og det hun har udrettet de to første år som statsminister.«­

Læs mere: Thorning holdt nytårstale for de ældre borgere

Fokus på velfærdsrettigheder

Under de seneste finanslovsforhandlinger mødte Enhedslisten frem med krav om såkaldte velfærdsrettigheder, som i sidste ende var uspiselige for regeringen.

Det virker som et lidt underligt punkt for Enhedslisten at lade et forlig falde på gulvet – hvorfor kæmpe så meget for de rettigheder?

»Rettigheder er vigtige for os, fordi de ældre har måttet sidde og dukke sig, når der blev forhandlet budget i kommunerne. At give borgerne håndfaste rettigheder er et værn mod nedskæringer.«

Og så trak I tæppet væk under Bødskov – var det en hævn for den blå finanslov?

»Nej, der er ingen sammenhæng. Og efterhånden som sagens alvor udfoldede sig, endte den almindelige opfattelse med at være, at når man bevidst giver forkerte oplysninger til Folketinget, bliver vi nødt til at reagere. Vi fyrer jo ikke ministre, bare fordi vi er uenige med dem, for så kunne vi fyre hele banden. Konklusionen på den nye justitsminister Karen Hækkerups under­søgelse har efterfølgende været, at to top­embedsmænd skal i tjenstlige forhør, og det siger noget om sagens alvor. Da regeringen trådte til, sagde vi til dem, at vi ikke ville skele til ministrenes farve. Det er ligegyldigt, om de hedder Rønn, Hjort eller Bødskov.«

Men er I ikke bare med til at holde liv i nogle sager, som er dybt skadelige for den regering, I selv peger på?

»Det ville være dybt usagligt, hvis vi så gennem fingre med, at ministre lyver for Folketinget. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti pr. tradition fredede stort set alle undtagen Lars Barfoed, for ham kunne de ikke lide.«

Men I holdt for eksempel sagen om kulturminister Uffe Elbæk i live ved at forlange samråd?

»Det er jeg ikke enig i. Det har altid undret mig, at han valgte at gå af. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en minister har brugt skatteborgernes penge på en ordentlig måde, så skal det selvfølgelig undersøges.«

Og så var I med til at give Annette Vilhelmsen­ en næse?

»Den sag er jo ikke slut endnu. Men jeg er ikke enig i, at vi holder sagerne i live. Det ville være dybt useriøst og udemokratisk, hvis vi ikke stillede de samme kritiske spørgsmål til denne regering, som vi stillede til den forrige.«

­Så der er ikke forskel på, om man er parlamentarisk grundlag eller ikke?

»Nej, det ville være et problem, hvis vi sagde, at det var okay at lyve for Folketinget, bare det er en socialdemokrat. Men ikke hvis det er en venstremand.«

Men det er jo sådan, de andre partier gør. Sager af den her art bliver jo brugt i et politisk spil, som handler om at sætte modstanderen i et dårligt lys. Det gjorde de nuværende regeringspartier også, da de var i opposition?

»Den seriøse tilgang til politik er, at hvis en minister har løjet for Folketinget, så stiller man de samme kritiske spørgsmål uanset farven på regeringen.«

Andre regeringer har løst denne type spørgsmål bag lukkede døre med deres støttepartier for at undgå dramaet og den negative omtale?

»For os er det en selvstændig pointe, at der er offentlighed om sagerne. Noget af det, der er med til at skabe politikerlede, er, at der bliver fundet løsninger bag lukkede døre. Og så hører man aldrig mere om det.«

Forsoning på vej?

I den forgangne uge indgik regeringen og Enhedslisten en aftale om penge til retshjælp, Rådet for Socialt Udsatte og Kofoeds Skole.

Var det begyndelsen på en gradvis optøning?­

»Vi håber da i den grad på, at det kan blive første element i en række aftaler, som kan trække Danmark i en mere solidarisk retning. Det vil både være fornuftigt indholdsmæssigt, men også for regeringens overlevelses­chancer.«

Men I går frem i målingerne hver gang, I forlader forhandlinger og smækker med døren. Er det ikke bare strategi?

»Hvis jeg kunne bytte noget af Enhedslistens fremgang i målingerne for en regering, der førte en politik, der lå tættere på det, som den gik til valg på, ville jeg gøre det på stedet.«

Vælter I regeringen?

»Hver gang jeg svarer på det, bliver der lavet en overskrift, der hedder »Johanne truer med valg«. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det. Vi stemmer for politik, der trækker i den rigtige retning og imod politik, der går i den forkerte.«

Og hvis der bliver behov for at vælte en minister, så vil I gøre det igen?

»Ja, men vi håber ikke, at der bliver behov.«

 

Kommentarer

Det minder om hjernevask

(At overførselsindkomster der overstiger eller ligger tæt på de laveste lønninger er uacceptabelt.)

Det må være de laveste lønninger, der skal hæves, da man ikke kan leve for mindre end de såkaldte overførselsindkomster! Hvorfor denne evindelige tomsnak fra blå blok?

Så kunne man jo ønske sig, at det en journalist kalder en vinkling af en sag-de kalder det konstant skandalesager for at få lidt liv i spalterne og tilpasser sproget til det, de mener sælger, kunne blive til rette vinkler i stedet for konstant skæve vinkler.
Hvorfor,hvorfor ??og Gud hjælpe mig om ikke samtlige skæve vinkler bliver læst op i det de kalder Radioavisen, hver morgen og dagen igennem.
I stedet for Radioavisen må den vinkles til Oplæsning af aviser i Radioen.
Det må være mærkeligt med en journalistuddannelse at være ansat til at læse op!
Her til morgen 'Tøndersagen!!!! etc.etc. Hav' en god søndag!!

Det minder om hjernevask

(At overførselsindkomster der overstiger eller ligger tæt på de laveste lønninger er uacceptabelt.)

Det må være de laveste lønninger, der skal hæves, da man ikke kan leve for mindre end de såkaldte overførselsindkomster! Hvorfor denne evindelige tomsnak fra blå blok?

Så kunne man jo ønske sig, at det en journalist kalder en vinkling af en sag-de kalder det konstant skandalesager for at få lidt liv i spalterne og tilpasser sproget til det, de mener sælger, kunne blive til rette vinkler i stedet for konstant skæve vinkler.
Hvorfor,hvorfor ??og Gud hjælpe mig om ikke samtlige skæve vinkler bliver læst op i det de kalder Radioavisen, hver morgen og dagen igennem.
I stedet for Radioavisen må den vinkles til Oplæsning af aviser i Radioen.
Det må være mærkeligt med en journalistuddannelse at være ansat til at læse op!
Her til morgen 'Tøndersagen!!!! etc.etc. Hav' en god søndag!!

Rød bloks mest troværdige

En fornøjelse at læse om en i socialist med både høj integritet, god moral og idealismen i behold. Desværre for hende og hendes parti, mener mindst 80 % af danskerne, det skal kunne betale at arbejde, uanset om det øger uligheden eller ej. At overførselsindkomster der overstiger eller ligger tæt på de laveste lønninger er uacceptabelt. Så selv om over 50 % af danskerne stemte på rød blok ved sidste valg, så er de altså ikke hardcore socialister allesammen.

Desværre er Johanne og Enhedslisten heller ikke i stand til selv at komme med forslag til at løse faktuelle problemer, uden samtidig at øge skatterne eller den offentlige sektors størrelse. Så de har valget mellem at vente på at mere end 50 % af vælgerne stemmer på Enhedslisten eller komme med forslag resten af rød blok kan acceptere. Som det fremgår en nærmest umulig situation, når den røde fane og idealismen er så fremtrædende.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden