Vismænd anbefaler nye dagpengeregler

De økonomiske vismænd vil forlænge dagpengeperioden i krisetider og gøre den kortere i gode tider. Overvismand erkender, at langt flere end antaget ser ud til at falde ud af dagpenge-systemet. Her er pakke 3.

»Hverken de offentlige investeringer eller det offentlige forbrug vil nå måltallet i år. Så regeringens kickstart er ikke kommet i gang endnu,« siger den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen

De økonomiske vismænd går nu op imod regeringen i det ømtålelige spørgsmål om en fast dagpengeperiode på kun to år.

Behovet for en fleksibel dagpengelængde er nemlig øget, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, fordi det i sidste uge kom frem, at langt flere ser ud til at miste deres dagpenge end hidtil antaget.

Whitta-Jacobsen mener, at regeringen har svækket de lediges motivation for at finde et arbejde med tiltagene om blandt andet akutjob og den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden.

Han understreger, at lempelserne kan være berettigede, fordi de hjælper mennesker i en vanskelig situation, men de svækker samtidig tilskyndelsen til at finde arbejde.

Derfor bør regeringen indføre en fleksibel dagpengeperiode, så de ledige ved, hvad de har at rette sig efter i stedet for, at politikerne tyr til småændringer af den eksisterende reform for at afbøde virkningerne.

»Den anbefaling, vi er kommet med om en regelbaseret dagpengeperiode, er ikke blevet mindre relevant med den seneste udvikling, hvor politikerne ad tre omgange har blødt op på det nuværende dagpengesystem. Der er det altså bedre, at befolkningen på forhånd kender reglerne og ved, hvad der sker i krisetider,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Han mener, at de mange småændringer af effekterne fra den eksisterende reform har svækket tilskyndelsen til at finde et job:

»Det trækker i retningen af, at den intensitet, hvormed de ledige forsøger at finde et arbejde, bliver svækket,« siger han.

Økonomien værre end antaget

I sidste uge kom det frem, at regeringen forventer, at helt op til 17.000-23.000 personer nu mister deres dagpenge i løbet af første halvår af 2013 mod tidligere forventninger om, at kun 7.000-12.000 vil blive ramt.

Det fik blandt andet afgående vismand Michael Rosholm til at konkludere i Jyllands-Posten, at økonomerne har været »alenlangt fra at ramme rigtigt« i deres vurdering af dagpengereformen.

Ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen skyldes de opjusterede tal, at den svækkede økonomi har gjort det sværere at finde et arbejde, og at økonomerne har fået et bedre talmateriale at arbejde ud fra:

»Vi er blevet klogere, fordi vi konkret kan følge de mennesker, som er omfattet af den første akutpakke,« siger han.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, står dog fast på, at dagpengereformen nok skal virke, når først den er fuldt indfaset. Derfor ser hun ingen grund til at indføre en mere fleksibel dagpengeperiode.

Ifølge Enhedslisten bør hun dog tage ved lære af, at forudsigelserne om økonomien er ændret markant, siden hun stemte for dagpengereformen i 2010.

»Margrethe Vestager er nødt til at erkende, at krisen er mere alvorlig, end hun troede, og at hun ikke kan piske folk ud på arbejdsmarkedet, fordi der ikke er nogen arbejdspladser. Det kan ikke passe, at hun er resistent over for fakta,« siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Christian Juhl.