»Flygtninge skaber fattigdom, ulighed og sociale problemer« | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

»Flygtninge skaber fattigdom, ulighed og sociale problemer«

Interview: En nationaløkonom med kurdisk baggrund mener, at svenske politikere og medier fremmer en myte om, at integrationen går godt samt at syriske indvandrere er højtuddannede og gør Sverige rigere, selv om det modsatte er tilfældet.

Mikkel Andersson, xmika@berlingske.dk
En flygtning holder landkort på banegården i Malmø. Sverige er forholdsmæssigt blevet den mest populære flygtninge-EU-destination ­.

Sanandaji er kurder, født i Iran og flygtet til Sverige som niårig. Han har taget en ph.d. i public policy ved det prestigefyldte University of Chicago, og i dag forsker han i nationaløkonomi ved Sveriges svar på CBS, Handelshøjskolen i Stockholm.

Tino Sanandaji er også en af de mest udtalte kritikere af den nuværende svenske indvandringspolitik, som han mener, at både politikere og medier giver et forkert billede af. Ifølge Sanandaji vil politikken føre til både økonomisk og socialt forfald.

Hans synspunkter i den henseende er blevet omtalt og citeret i en lang række internationale medier fra tyske Die Welt over The Economist til Al Jazeera, og han skriver også løbende om emnet på sin blog, www.tino.us.

Via email har Berlingske interviewet Tino Sanandaji om hans syn på svensk indvandringspolitik og dens konsekvenser.

Han er ikke i tvivl, når det gælder tendensen i det sidste års indvandringstal i Sverige:

»Alt taler for, at de nuværende tal er det nye normale, som snarere vil stige end falde. Den øgede tilstrømning afspejler først og fremmest de generøse regler i Sverige og en diffus grænsekontrol. At hævde, at det skyldes en unik eller forbigående hændelse i Syrien, er barnligt – 70 procent af asyl­ansøgerne til Sverige er slet ikke fra Syrien. Fordi det er blevet langt lettere at komme til Sverige og lignende lande, vil hver ny konflikt føre til flere asylansøgere. Også FNs flygtningeagentur, UNHCR, kalder de nye tal for asyltilstrømning globalt for »new normal«. Antallet af asylansøgere, der kom til Sverige i sidste uge, var 7.000. Til sammenligning kom der 19.000 i hele 1994, hvor der internationalt var næsten lige så mange flygtninge som i dag.«

Hvad betragter du som de største problemer i forbindelse med den nuværende indvandring til Sverige?

»Den manglende integration. Blandt svenskere i den arbejdsdygtige alder er omkring 85 procent i arbejde. For indvandrere fra lande uden for Europa er tallet 52 procent, og sådan har det været de sidste femten år. Uden arbejde er det meget svært at blive integreret og umuligt at bidrage økonomisk til samfundet.«

Indvandring ikke en fordel økonomisk

Sanandaji er lodret uenig med de svenske debattører, der fremhæver indvandring som en økonomisk fordel for Sverige på grund af landets demografiske udvikling og aldrende befolkning.

»Det er en myte. Indvandring kan kompensere for en aldrende befolkning på betingelse af, at et tilstrækkeligt antal indvandrere rent faktisk arbejder og betaler skat. Men ikke, hvis mange i gruppen ikke arbejder og lever af offentlig forsørgelse. Så at tage imod unge, hvoraf mange bliver arbejdsløse, kompenserer ikke for en aldrende befolkning; det forværrer kun situationen. I Sverige er integrationen så dårlig, at flygtningeindvandring ifølge forskningen udgør en enorm og voksende økonomisk byrde, som skal finansieres oven i den aldrende befolkning. Ikke et eneste studie, der er baseret på beregninger af de faktiske indtægter og udgifter, har vist noget andet.

Påstanden om at Sverige har brug for indvandring af demografiske årsager er noget, som politikere har fundet på for at overbevise vælgerne, ikke noget som støttes af nationaløkonomisk forskning.«

Du har i flere sammenhænge understreget, at det er meget vanskeligt for lavtuddannede eller ufaglærte indvandrere at komme i arbejde i Sverige, og at mange af de indvandrere, der kommer nu, er dårligt uddannede. Er der nogen løsning på det dilemma?

»Nej. Den eneste løsning er videreuddannelse, hvilket erfaringsmæssigt er yderst vanskeligt i voksenalderen. Sverige har gjort en stor indsats for at løse disse problemer over 20-30 år, men tallene ser kun værre ud. Den teknologiske udvikling, som overflødiggør stadig flere ufaglærte job, gør også integrationen sværere for hvert år, der går.«

Du synes at være en af ret få økonomer, som deltager i debatten om indvandringens omkostninger i Sverige?

»Det er et upopulært budskab. Forskere, som fremsætter faktuelt korrekte men politisk ukorrekte budskaber i debatten, mødes ofte med had, mistænkeliggørelse, racismebeskyldninger og anden mudderkastning. Det indebærer ingen karrieremæssige fordele, særligt ikke for etnisk svenske økonomer. Derfor trækker de fleste sig fra debatten. Mange nationaløkonomer støtter mig privat, men vil ikke gøre det offentligt, hvilket jeg godt kan forstå. Men det er værd at bemærke, at jeg ikke har set en eneste seriøs forsker i nationaløkonomi kritisere de fakta, jeg har fremlagt om indvandringen. Desuden har jeg fået opbakning fra et flertal af nationaløkonomer. Så det handler ikke om, at svenske økonomer er uærlige, men at de trækker sig fra debatten,« fortæller Tino Sanandaji, der ikke selv har oplevet negative konsekvenser af sit engagement i den svenske indvandringsdebat.

»Sandsynligvis på grund af min kurdiske baggrund. Men det er naturligvis uvidenskabeligt, at graden af pigment i håret skal være afgørende for, hvordan argumenter bliver opfattet.«

Mener du, at der er konsekvenser af indvandringen, som svenske medier fortier over for befolkningen?

»Ifølge en undersøgelse foretaget af SOM-instituttet (Samfund, Opinion og Medier, red.) ved Göteborgs Universitet fra 2011 svarer 64 procent af svenskerne bekræftende på udsagnet »’Svenske medier fortæller ikke sandheden om samfundsproblemer forbundet med indvandring«.«

Hvis Sverige opretholder den nuværende indvandringspolitik, er konsekvenserne særdeles alvorlige, mener Sanandaji:

»Gradvist økonomisk og socialt forfald, så resten af Sverige vil udvikle sig i retning af Malmø med ekstremt stor social eksklusion, ulighed og sociale problemer. Indvandrere udgør i dag 16 procent af Sveriges befolkning, men 55 procent af de langtidsledige, og de modtager 60 procent af den samlede kontanthjælp. I gennemsnit betaler indvandrere 40 procent mindre i skat end etniske svenskere trods en demografisk fordel. I takt med, at gruppen af indvandrere bliver større, vil beskatningsgrundlaget blive stadig mindre.«

Strukturel uærlighed

Når det gælder debatten i henholdsvis Danmark og Sverige, er der klare forskelle, siger han:

»Danmark har et langt mere åbent debatklima. Det ses ikke mindst i dækningen på de statsejede TV-kanaler. Dansk TV har debat, mens SVT (Sveriges Television, den svenske pendant til Danmarks Radio, red.) præges af ideologisk ekstremisme i disse spørgsmål. Undersøgelser foretaget af Göteborgs Universitet har vist, at flere journalister på SVT sympatiserer med det lille Vänsterpartiet (tidligere Sveriges Kommunistiska Parti og Vänsterpartiet Kommunisterna) end med de borgerlige partier. Det er tydeligt i SVTs dækning, som er præget af strukturel uærlighed i indvandringsdækningen. SVT påstod eksempelvis, at 37 procent af de syriske flygtninge var højtuddannede, selvom SCB (Statistiska centralbyrån, Sveriges svar på Danmarks Statistik, red.) anfører, at det blot er ti procent. Det gjorde SVT ved at inkludere alle, som havde en kort erhvervsuddannelse, så selv dem, der blot havde et par måneders uddannelse i svejsning, blev regnet som højtuddannede.«

Tophistorier Gå til forsiden